Jeg har samlet på plader siden 1988.

Indtil da var mit musikalske input fra kassettebånd, radio samt tv. Men interessen for pladerne kom i kølvandet på, at jeg selv var begyndt at spille musik et par år før. Derfor lå det naturligt at udforske alle de store navne fra 60’erne og 70’erne samt den toneangivende musik i samtiden.

Det var før internettet, så hvis man skulle lære at spille en sang på sit instrument af en anden artist, skulle man på biblioteket efter noderne og becifringerne. Men det var langt fra alt, som stod på hylderne hos bibliotekerne. Så var der kun én udvej, og det var at lytte til sangene. Simpelthen bruge sit øre og slavisk gå sangen igennem, indtil man havde akkorderne og teksten skrevet ned. Det havde den fordel, at man fik skærpet sit musikalske øre og lyttede sig helt ned i de enkelte pladeriller og sange.

Jeg startede med at købe plader hos en privatperson, der boede i lokalområdet og som havde en annonce i Den Blå Avis, dengang det var en fysisk avis. Mange af de artister, jeg søgte plader af, kunne ikke længere bestilles hjem af den lokale pladebutik i byen, da de ikke længere blev genoptrykt. Løsningen blev at finde pladerne brugte.

Det var også den vej, at jeg fandt ud af, at der blev afholdt noget, som hed Pladebørs. Det var typisk en lørdag, hvor private pladesamlere stillede sig op med en pladebod i et forsamlingshus, der var lejet ind til formålet. Det var et stort slaraffenland for en ung musikinteresseret knægt. Og de få hundrede kroner, jeg havde med på lommen, fik hurtigt ben at gå på.

Men det var en god tid at starte op som pladesamler, for compact disc’en havde fået fat i mange af de, der var unge i 60’erne og 70’erne. De skilte sig nu af med deres LP’er for, at atter at købe mange af de samme albums på det nye format. Pladebranchen kunne derfor også i disse år fremvise opskruede pladesalg fordi, at de solgte hele bagkataloget en til gang. Så når man taler om, at der blev solgt mange musikalbums i slutningen af 80’erne, så har det ofte rod i dette. Men det betød også, at markedet for brugte vinylplader blev oversvømmet, der af samme grund blev solgt for noget lavere beløb, end man ser i dag.

Mig på pladejagt i Badstue Rock i Aarhus. Plakaterne fortæller, at det er i 1989.

Senere blev jeg også indfanget af at samle på CD’erne, da flere og flere albums nu kun blev udgivet på det medie eller, i få tilfælde, i et meget begrænset oplag af LP’er.

Men CD’en mødte også modstand i sidste halvdel af 90’erne, hvor piratkopieringen for alvor satte ind. Men med Apples lancering af iTunes og iPods skete der endnu et skred i pladebranchen, hvor det nu gav mening at købe sin musik digitalt. I dag hedder det så streaming, hvor du har al musik til rådighed, der er udgivet. Men du har ikke længere musikken fysisk på din computer. Og du kan endda lytte gratis til musik, hvis du vælger at lytte til lidt reklameafbrydelser.

På crate digging i det voksne liv, her hos Black Light Records/Route 66 i Aarhus.

Men det er ikke alt musik, der aldrig finder vej til streamingtjenesterne. Udvalgte ting er kun at finde på LP og oftest meget dyre og sjældne. Så der er stadigvæk god grund til, at holde fast i det gamle medie.

Jeg har selv været hele møllen igennem som forbruger, men jeg har aldrig skredet til yderligheder og solgt min fysiske samling. Det kan godt være, at jeg ikke får hørt pladerne så meget mere, som da jeg var yngre. Men det er stadigvæk en fornøjelse at finde et godt album frem, når tiden er til fordybelse og ro. For det er det, som et album kan. Der er to pladesider. Og i den periode har musikken hele ens opmærksomhed.

I Fredensgade i Aarhus finder man Black Light Records/Route 66.
Foto: Jason Champney – www.jaceimages.com

Der har været mange pladebutikker i Aarhus, se en liste over dem HER

I dag er musikmediet for mig underordnet, da det altid vil være indholdet, der er det vigtigste. Men min pladesamling, det er mit musikalske DNA. Det er det, der har formet mig som musiker og åbnet døre til musikalske verdener, som jeg ikke vidste fandtes.

Mig foran noget af pladesamlingen, der naturligvis står alfabetisk opført. Jeg har online registreret min pladesamling på Discogs.com, så jeg undgår at komme hjem med en plade jeg allerede har. Det er sket et par gange før i tiden.